Stråtag - et moderne byggemateriale
Jørgen Kaarup, direktør for det nystartede Stråtagets Kontor, har den målsætning, at antallet af tækkede kvadratmeter skal fordobles i løbet af de næste ti år - uden tækkeopgaverne går til østeuropæiske virksomheder.

Stråtag - et moderne byggemateriale

21.03.13 | 09:39 Af Niels Johan Juel Jensen

Stråtag og bindingsværk. Det er uden tvivl i den kombination, størstedelen af danskerne ser stråtaget. Nu er det imidlertid sådan, at der ikke er bygget så pokkers mange bindingsværkshuse siden engang i 1800-tallet, og samme udvikling har præget brugen af tagrør. Og når mange huse, der fra fødslen har båret stråtag, samtidigt skifter til andre tag-typer, begynder det at se trist ud for det traditionsrige byggemateriale - og ikke mindst de mennesker, der har tækkefaget som levevej.

Heldigvis er det endnu for tidligt at lægge tækkebranchen i graven. Et nyt branchekontor, Stråtagets Kontor, er netop sat i søen, for at vende den triste tendens. Og spørger man den nyudnævnte direktør for kontoret, Jørgen Kaarup, har tagrør i høj grad fortjent en plads i det moderne byggeri. Nu skal stråtaget på bygge-dagsordnen.

Trist udvikling

Stråtagets Kontor blev en realitet 1. januar i år, efter at Dansk Tækkemandslaug og Jydsk Tækkemandslaug var blevet enige om, at fælles fodslag er nødvendigt for at redde faget. Og missionen er klart defineret.

- Målet er sådan set så enkelt, at det næsten gør ondt. Vi vil opnå, at antallet af kvadratmeter med stråtag er fordoblet i løbet af de næste ti år, fortæller Jørgen Kaarup og uddyber:

- Baggrunden er, at der har været en konstant tilbagegang for stråtagene, siden det for et par hundrede år siden var omkring 99 procent af husene, der havde stråtag. I dag er det omkring 1,1 procent. Og det er en udvikling, der også har været tydelig de senere år, hvilket betyder, at vi efterhånden er nået ned på en relativt kritisk masse.

- Sidste år var vi nede på tre lærlinge i branchen, og det er et godt billede på, at det efterhånden er et truet fag. Men vi er nogle, der mener, at den udvikling skal vendes, slår han fast.

Stråtag i primetime

Jørgen Kaarup er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet med tv-produktion i en lang årrække for DR, og han har også i perioder undervist på Danmarks Medie- og journalisthøjskole i Aarhus. Derfor kan man måske undre sig over, hvorfor netop han er valgt til at lede det nye branchekontor.

- Jeg har engang været tækkemand, men jeg måtte stoppe, fordi jeg fik problemer med mit knæ, lyder forklaringen.

- Jeg nåede at være i branchen i tre år, og det var nok til at få den passion, der skal til. Sidenhen har jeg skrevet to bøger om faget, og jeg har også lavet flere tv-programmer om det. Det er sjovt, for der var ikke nogen, der troede på, at et program om stråtag ville kunne gøre sig i primetime på tv. Men det endte med at blive det næstmest sete tv-program på DR den uge - kun overgået af "Hit med sangen", fortæller han.

Det var blandt andet gennem tv-programmerne, Jørgen Kaarup igen fik nærkontakt med tækkebranchen.

Job i branchen

Senere søgte Jydsk Tækkemandslaug en blæksprutte til at varetage en bred vifte af opgaver - blandt andet produktionen af avisen Tæk Post.

- Først arbejdede jeg for dem som freelance, men senere fik jeg en deltidsstilling, forklarer Jørgen Kaarup.

På den måde var grundstenene ligesom lagt, og tækkefaget var igen en del af hverdagen. Og da direktørjobbet i Stråtagets Kontor blev en mulighed, slog han til.

- De mente, det var værd at satse på mig. Det er et specielt job. Det er svært for en udefrakommende at navigere i denne branche, og stillingen blev ikke engang slået op. I stedet blev jeg spurgt, om det ikke var noget for mig.

Ind til videre er det et 30-timers job, og Jørgen Kaarup er den eneste ansatte. Han har dog en forhåbning om, at der på sigt bliver mulighed for at få en arkitekt eller ingeniør tilknyttet, som har lidt mere teknisk indsigt.

Bæredygtigt produkt

Nu er stregerne kridtet op, og herfra er det på med arbejdshandskerne, hvis ambitionen om at få stråtaget tilbage i byggeriet skal indfries. Og ifølge Jørgen Kaarup er der masser af årsager til, at tagrørene ikke må gå i glemmebogen.

- Det er jo både en kulturarv, man bør tage vare på, men det er i høj grad også et fleksibelt og bæredygtigt byggemateriale. Fleksibiliteten kommer af, at man kan følge alle kurver og former - ja sågar facader, som man blandt andet kan se i Holland. Og det er også et moderne byggemateriale, der er miljøvenligt. Tagrør er positive for næringsstof-ballancen, fordi de vokser hurtigt og optager CO2 fra luften og kvælstof fra vandet i de vådområder, de vokser i, forklarer han.

Nybyggeri er vejen frem

- For mig at se, er der kun en vej til at udbrede stråtaget, og det er ved, at det i langt højere grad bruges til nybyggerier - og ikke kun til renovering af gamle bindingsværkshuse. For at det kan lade sig gøre, skal vi først kunne overbevise folk om, at brandsikkerheden er i orden. Alle de undersøgelser, der er lavet ind til videre, har vist, at det brandsikrede stråtag ikke brænder hverken oftere eller voldsommere end alle mulige andre tage, siger Jørgen Kaarup.

Hidtil har blandt andet afstandskravene for brandsikrede, stråtækte ejendomme været en klods om foden i forhold til at bruge stråtag i nybyggerier. Nu står Statens Byggeforskningsinstitut imidlertid bag et forslag om at sænke afstandskravene helt ned til fem meter, og hvis det lykkes, vil det åbne op for mange nybyggede stråtækte huse.

For tiden arbejder Jørgen Kaarup også sammen med Aarhus Universitet om at dokumentere de miljømæssige fordele ved at bruge tagrør. En ting er, at han selv og tækkebranchen er overbeviste om fordelene - men de er samtidigt klar over, at det også skal kunne dokumenteres. Der arbejdes blandt andet på at sammenholde CO2 regnskabet med eksempelvis teglsten - blot som et led i planerne om at vise, at stråtaget er en miljørigtig løsning.



Skriv en kommentar til artiklen


Debatten på Byggeteknik er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
Email
Email

flere billeder

Jørgen Kaarup, direktør for det nystartede Stråtagets Kontor, har den målsætning, at antallet af tækkede kvadratmeter skal fordobles i løbet af de næste ti år - uden tækkeopgaverne går til østeuropæiske virksomheder. Stråtage kan sagtens fungere i moderne byggerier - ja det kan faktisk være en kvalitet. Inden krisen for alvor lagde låg på byggelysten i Danmark, blev der på Rømø opført et ferieresort med alt lige fra golfbaner til wellnesscenter. I den sammenhæng blev der opført 200 feriehuse, og alle bygninger fik stråtag. Stråtaget blev valgt, fordi det skulle udstråle luksus, oplyser Jørgen Kaarup. Feriecentret på Rømø gik desværre konkurs efter forholdsvis kort tid, men det er fortsat under nye ejere. Stråtag fortjener i høj grad en plads i moderne byggeprojekter. Nu skal stråtagets fordele promoveres gennem Stråtagets Kontor.

relaterede artikler

Byggeteknik
Kartelbøde vedtaget af Enemærke & Petersen

Kartelbøde vedtaget af Enemærke & Petersen

28.11.14 | 09:38 Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen er en af de 28 byggevirksomheder i kartelsagen, der af bagmandspolitiet har fået en bøde. I E & Ps tilfælde på en million kroner. Tidligere har fem af disse valgt at tiltræde bøden, og nu melder E & P sig som nummer seks i rækken. Det oplyser...