Print artikelUdskriv     Send artikelSend

Urter på taget kræver tag på urterne

Frøfirmaet Nykilde har specialiseret sig i færdige systemer til grønne tage

Jesper Christensen fra frøfirmaet Nykilde, der både leverer specielle blandinger til blomsterenge, særlige lupinfrøblandinger og ikke mindst færdige, grønne tage i letvægtsudgave.

Fremtidens huse skal være grønne. Ikke kun i den forstand, at de skal være velisolerede og energirigtige, men helt bogstaveligt. Beplantede tagterrasser, lodrette bevoksninger på facader og græs, blomster eller endda hele træer på taget. Det er arkitekternes ideer om fremtidens byggeri, hvis man skal dømme efter sommerens specialudstilling på kunstmuseet Louisiana "Fremtidens arkitektur er grøn".

Men der er ingen grund til at bygge nyt for at få et "grønt" hus. Frøfirmaet Nykilde i Slots Bjergby ved Slagelse, der er kendt for sin blomstereng-frøblandinger, har specialiseret sig i grønne tage, der ikke vejer mere end et almindeligt tegltag. Så trænger de mørnede tagsten eller den afskallede eternit til udskiftning, har man en oplagt mulighed for ikke blot at gøre sit hus natur- og miljøvenligt, men også at leve op til den nyeste arkitektoniske trend.

- Vi sælger ikke kun frøblandingerne, men et færdigt koncept til et grønt tag. Typisk er det et tagpaptag, hvor vi så nederst lægger en rodspærre i LDPE (en form for polyethylen-folie. red.). Ovenpå lægger vi en måtte af presset skumgummi, der indeholder næringssubstrat til planterne. Måtten dræner det overskydende vand, men holder også noget af vandet tilbage, så planterne får det, de skal bruge. Ovenpå kommer der så et lag hvid filt og øverst lægger vi så en måtte af sedumplanter. Kanterne afsluttes med en særlig profil i rustfrit stål, forklarer Jesper Christensen fra Nykilde, der har udviklet konceptet gennem adskillige år.

Sedum er stenurter, i det her tilfælde otte forskellige sorter, der dels er meget nøjsomme med hensyn til vand og næring, dels lavtvoksende, så huset ikke får et langhåret udseende.

- Sedummåtten består af et nylonnet med jord og substrat, som vi sår frøene i. Når planterne vokser til, danner det hele én sammenhængende måtte, forklarer Jesper Christensen.

Eksporten stagneret

Hele konstruktionen med folie, undermåtte og sedummåtte vejer nogenlunde som et traditionelt tegltag, så der vil normalt ikke være behov for forstærkning af tagkonstruktionen, hvis man udskifter et traditionelt tag med et grønt tag. Traditionelle, gammeldags græstørvstage er normalt 20-30 centimeter tykke, hvor det meste er jord. Det vejer helt anderledes og kræver en meget stærk tagkonstruktion for at kunne holde. For eksempel en klassisk norsk bjælkehytte.

- Vi sælger stort set ikke græstage, selv om vi godt kan levere, enten med græs alene eller blandinger af græs, stauder og så videre, siger Jesper Christensen.

 Det meste af Nykildes salg af grønne tage sker dog i forbindelse med nybyggerier, ofte til eksport.

- Vores eksport er imidlertid dykket kraftigt her under krisen. Tyskland, Østrig og Schweiz er store markeder, og tidligere eksporterede vi rigtig mange grønne tage til England. Men derovre er en masse byggeprojekter lagt i mølposen for tiden. Herhjemme har der også været enkelte større projekter. For eksempel "Bjerget" i Ørestaden. Vi har også et større byfornyelsesprojekt på vej i Gyldenrisparken på Amager. Her skal vi sammenlagt levere knap 4.500 kvadratmeter grønt tag, fortæller Jesper Christensen.

Plantebakker på taget

I november sidste år fik væksthusgartner Gert Larsen fra Køge en af tre innovationspriser. Hæderen og rare 50.000 kroner blev udløst af et nyt vækstmedie, som Gert Larsen havde udviklet til eksempelvis tomatplanter. Sammen med vækstmediet præsenterede Gert Larsen også nogle små, ruminddelte bakker på 40 gange 60 centimeter og seks centimeter i højden.

Allerede dengang pegede Gert Larsen på, at bakker og vækstmedie kunne bruges til for eksempel grønne tage, når de var slidt op i forhold til den intensive tomatproduktion.

- Vi er gået i gang med at kigge på mulighederne i Gert Larsens bakker og hans substrat, eventuelt som genbrug efter væksthusproduktion. Vi har lavet nogle forsøg, også med at blande det nye vækstmedie i sedummåtterne, og det lader til, at det nye system er lige en tand bedre end det, vi bruger i dag. Det er som om Gert Larsens substrat holder lidt bedre på vand og næring, men det vil vare endnu nogle år, før vi har gennemtestet metoden og er klar til at sende produktet på gaden, siger Jesper Christensen.

Grønne vægge

Foruden de grønne tage leverer Nykilde også grønne vægge. De er i princippet opbygget på samme måde som tagene, men i væggene er det hele holdt sammen på ydersiden af kraftigt, stormasket stålnet.

- Vi har også leveret nogle fire meter høje, grønne støjvægge til England. Hvis en støjvæg skal være effektiv, skal den være noget tykkere end vore normale grønne vægge, cirka 15 centimeter. Her anbringer vi vækstmediet i midten af væggen, sedummåtte på ydersiderne og et biodræn i bunden, siger Jesper Christensen.

Støjvæggene blev solgt og leveret i samarbejde med en engelsk partner. De blev lavet liggende fladt på jorden og først rejst på højkant, da de var færdige.

Livstidsanalyse på vej

I al almindelighed er danskerne meget skeptiske over for nye ideer som for eksempel grønne tage.

- Selv om vores tagløsninger er testede i Tyskland, gør det ikke det store indtryk på danskerne. Hvis en ting ikke er opfundet i Danmark tror man ikke, at det dur. I bedste fald skal det som minimum testes endnu en gang, siger Jesper Christensen.

Nykilde er derfor gået i samarbejde med universiteterne i Århus og København om en større livscyklusanalyse (LCA), hvor de grønne tages CO2-aftryk og indvirkning på miljøet, både positivt og negativt, analyseres.

- Planen er at sammenligne både vores almindelige tagsystem og det nye bakkesystem med traditionelle tage. Men det er en omfattende analyse, så derfor er vi netop nu i gang med at søge om fondsmidler til projektet, fortæller Jesper Christensen.

Han har dog store forventninger til fremtiden. For eksempel har Københavns Kommune skrevet grønne tage ind i kommunens klimaplan.

- Nu vil vi så gerne have de grønne tage ind i miljøpolitikken og derefter konkret ind i de nye lokalplaner, siger Jesper Christensen.

 
Kontakt oplysniner